Kastaniehuset
 

SMTTEMODEL HØSTFEST

SMTTEMODEL - HØSTFEST

Sammenhæng

Høstfesten er en af de traditioner der strækker sig over flest dage, og som både foregår på tværs af stuerne i nogle af aktiviteterne samt på den enkelte stue i andre. Vi tager på ture for at høste bær, frugt mm., vi sylter, ryster smør, bager, klipper, pynter traditionskrans og gør klar til selve høstfesten. På dagen hvor der er høstfest medbringer alle børn frugt, grønt eller blomster fra haven og vi pynter stuen op til fest,  hvor alt det tilberedte spises sammen med de rå frugter og grøntsager. I vores aktiviteter  på tværs af stuerne, ønsker vi at der i højere grad dannes grupper med inklusionstanken for øje. Vi har i år sat flere dage af til denne tradition, så vi kan få tid til alle de tiltag vi ønsker at lave. Vi har for nogle år siden plantet frugttræer og buske på legepladsen, som nu giver frugt der kan bruges til høstfesten. Til vores høstfest inddrager vi også eventyrfortælling samt vores musik.

Mål

Børnene følger naturens gang, ved at se frugterne gro på vores træer og buske på legepladsen, og ved at vi går ud i naturen i nærområdet og plukker/samler frugt mm. som vi i årets løb har set når vi går ture.

Musikken er en del af traditionen.

At bruge lokalområdet til ture, hvor vi høster.

Børnene er med i processen hvor de ser hvordan forskelligt mad bliver til.

At bruge sanserne, og få en oplevelse af hvordan forskellige madvarer kan være i forskellige former.

At komme rundt om alle læreplanstemaer.

At øge fællesskabsfølelsen, både på tværs, men også på den enkelte stue, der nu efter sommerferien har fået ny sammensætning efter et hold børn er sat i skole.

Styrke den røde tråd mellem hjem og Kastaniehuset.

 

Tegn

Vi høre børnene tale om frugt og grønt i takt med at det gror, både på legepladsen og når vi er på ture. Børnene viser interesse for at plukke og smage på frugten.

Børnene synger med på forskellige høstsange og bruger sangene i deres leg.

Ud fra læreplanstemaerne og muligheden for at udvikle venskaber laver vi grupper der støtter det enkelte barns udvikling og skaber relationer og sammenhold.

Børnene oplever at de kan bidrage med noget hjemmefra, de fortæller deres forældre om aktiviteterne og måske bliver vi inviteret hjem i en have for at plukke frugt og bær.

Vores fokusord bliver brugt i de daglige snakke.

Tiltag

Vi laver små fællesskaber, der kan deltage i hele processen fra de plukker frugt til det f.eks. er syltet. Og ryster fløden til smør.

Der vil være mulighed for at smage friske frugter og grøntsager såvel som tilberedte.

Vi laver en sprogkasse med høst tema, hvor der f.eks.  vil være bøger, sange, rim, billeder, rim og remser og ting der understøtter vores fokusord og høsttema. Kassen bruges både målrettet af de voksne og samtidig vil den stå så den er tilgængelig for børnene i den periode, hvor der er høstdage.

Vi synger, spiller og laver bevægelses sange, der tager udgangspunkt i høsttemaet.

Alle høstdage samles  hele huset til fælles høstsange i kælderen eller på legepladsen, inden aktiviteterne går i gang.

Vi inddrager bedsteforældre i aktiviteter og nyder godt af deres forskellige kompetencer.

 

Evaluering

Evaluering er lavet på møde ud fra nedenstående  spørgsmål, personalet tager hver især udgangspunkt i de aktiviteter de har deltaget i, så vi kommer hele vejen rundt.

Har inddelingen af børnene bidraget til nye fællesskaber og støttet op om det enkelte barns vanskeligheder?

Hvordan er sprogkassen blevet brugt?

Hvordan har bedsteforældrenes deltagelse bidraget til  børnenes læring?

Har børnene kunne følge processen ”fra jord til bord”?

Hvordan ses det i hverdagen at der er sket læring?

Hvordan har de musiske aktiviteter virket?

Kan vi se alle læreplanstemaer afspejlet i høstdagene?

Hvad skal føres videre?

Er der noget der skal ændres til næste år?

 

Børnene viste stor hjælpsomhed, forståelse  og tålmodighed overfor hinanden, de store hjalp de små ved at række dem ting og børnene lagde mærke til hinandens ting, som de kommenterede positivt. Det var rigtig god at der blev lavet forløb i mindre grupper, så børnene fik større sammenhæng  og fællesskab i de aktiviteter de deltog i. Der blev opbygget gode fællesskaber, som vi kunne se, fungerede i deres lege efterfølgende.

Sprogkassen fungerede ikke efter hensigten, der manglede forberedelse og snak om anvendelse. Det var ikke optimalt at de lånte bøger lå så de ikke var tilgængelige for børnene.

Der var ingen bedsteforældre involveret i år, men næste år kan det overvejes om vi kan besøge nogle bedsteforældre, der bor på en gård. Der skal også gøres mere ud af at få bedsteforældre med til at sylte.

 

Børnene har hjemme fortalt meget om bær og frugt og om hvad vi har lavet af dem.  Det gav børnene ejerskab til festen, at de vidste hvad de havde været med til at lave helt fra jord til bord. Næste år skal vi have større opmærksomhed på, hvad der hænger på træerne.

 

Børnene kender sangene og det virkede rigtig godt at vi mødtes på fodboldbanen hver dag til en start. Vi kunne have flere sange f.eks. æblemand og frugtsalat. Det var godt at der var udeværksted og at børnene kunne gå til og fra de sidste dage når der var værksted, da nogen  på det tidspunkt havde brug for at kunne trække sig.

 

Vi har set en større opmærksomhed i hverdagen efterfølgende når vi går tur og vi har kvast nødder og børnene kan kende de forskellige frugter og bær når vi går forbi.

Næste år skal planlægningen foregå i bedre tid og vi skal huske at alle børnenes blomster kommer på kransen.